Skal du lukke din virksomhed? – Brug opløsning ved betalingserklæring

Der kan være mange grunde til, at et selskab skal lukke. Og når først beslutningen om en lukning er taget, handler det om at gøre det nemt og sikkert for sig selv. Står du i en situation, hvor du har et selskab, der skal lukke, da er opløsning ved betalingserklæring en nem og hurtig måde at gøre det på.

Hvad er opløsning ved betalingserklæring?

En betalingserklæring er et dokument, hvori du eller I, hvis I er flere ejere af selskabet, erklærer, at al gæld i selskabet er betalt – og at I som ejere ønsker at lukke selskabet, og det er dette, der danner baggrund for opløsningen af selskabet.

Når du/I vælger at bruge opløsning ved betalingserklæring, er der altså tale om en frivillig lukning af selskabet. Denne måde at lukke et selskab ned på er særligt velegnet ved selskaber, hvor der ikke har været nogen aktivitet i selskabet i en længere periode. Det gør, at selskabet nemt og hurtigt kan opløses, når gælden er betalt.

Denne form for opløsning af selskaber kan benyttes ved anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber, og det er naturligvis et krav, at selskabet er solvent.

Fordelen ved denne form for lukning

Opløsning ved betalingserklæring har den store fordel, at det er en hurtig og billig metode at lukke et selskab ned på, når du eller I som ejere har styr på selskabets forpligtelser og er sikre på, at al gæld er betalt. Alt hvad der er at gøre, er at udfylde og underskrive betalingserklæringen.

Ulempen ved opløsning ved betalingserklæring

Ulempen ved at bruge en betalingserklæring til opløsning af et selskab er, at skulle der alligevel vise sig at være gæld i selskabet, da er det dig/jer som ejere, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gælden – selskabet er jo opløst, så kreditorerne kan ikke hente pengene der.

Du/I bør derfor kun vælge denne metode til opløsning af et selskab, hvis du/I har helt styr på selskabets forpligtelser og selskabets gæld. 

Søg en advokat for at være på den sikre side

Overvejer du/I at gøre brug af opløsning ved betalingserklæring er det en god idé at have en advokat med inde over, så du/I er sikre på, at der ikke er forpligtelser eller gæld, der er overset. Alle kreditorer skal være betalt, og der må ikke være uopklarede krav fra kreditorer. Dernæst skal den skattepligtige indkomst for selskabet opgøres, og der skal betales skat og moms for selskabet.

Når alt er på plads, og skattemyndighederne har tilkendegivet, at der ikke er ubetalte skatte- eller afgiftskrav til selskabet, laves betalingserklæringen og sendes til Erhvervsstyrelsen.

Er du/I det mindste i tvivl om, hvordan I som ejere af et selskab skal lukke det ned, uden selv at risikere at komme økonomisk i klemme, kan en advokat hjælpe med at undersøge forholdene for jer, så selskabet lukkes på den rigtige måde. For opløsning ved betalingserklæring er som sagt kun mulig ved solvente selskaber og ikke engang her er det helt uden risiko, hvis du/I har overset en gældspost.