Rejs tilbage til 80’erne hos Breakoutroom.dk i Tidsmaskinen

Tidsmaskinen – Rejs tilbage til 80’erne, løs missionen og red tidslinjen!

Der er sket en alvorlig fejl i den seneste tidsrejse, så hele tidslinjen er blevet forstyrret. I har nu en mission; start tidsmaskinen op, rejs tilbage til 1980’erne og løs missionen. Men skynd jer, tidsmaskinen har kun energi til en time, hvorefter I vil være strandet i 80’erne for evigt.

80’erne var et legendarisk årti med masser af god musik og sjove film og starten på en banebrydende teknologi. Lad nostalgien få frit løb med professorterning, VHS-film, LP’er, Amiga, Pisang Ambon og meget mere.

Adrenalinen pumper, tik tak – tik tak, tiden går og den stressede stemning spreder sig i lokalet. Kan I holde styr på alle ledetråde og gåder? I skal dele informationer og samarbejde, for at slippe væk i tide.

Tidsmaskinen er et rigtigt godt begynder-rum med mange forskelligartede opgaver og en let til middel sværhedsgrad. Temaet er opbygget omkring 1980’erne og hvis man har oplevet dette årti, får man en særlig oplevelse og måske et flash-back. Opgaverne kræver absolut ingen forudsætning for at have levet i 80’erne og derfor passer rummet til alle, som ønsker at prøve et escape room. Der er en hyggelig stemning i rummet og derfor er det også velegnet til f.eks. familier og andre gæster, som ikke er til uhyggelige temaer. I tidsmaskinen kan man godt have mindre børn med, som ved hjælp fra voksne kan være med til at løse nogle af opgaverne. 

Konceptet “Escape Room” & “Escape Game” har oprindelse i et computerspil, hvor spilleren er fanget i et rum og må udforske omgivelserne, og løse opgaver og gåder for at komme ud.

I et “Live Escape Room” foregår samme handling i et fysisk rum med jer som deltagere. I kan kun løse udfordringen og slippe ud ved snilde, samarbejde og evnen til at holde hovedet koldt.

Perfekt til f.eks. Teambuilding, Personalepleje, Kundepleje, Polterabend, Fødselsdage, Familiedag, Loge-arrangementer o.m.a.

Hvad venter du på? – Kontakt os nu og få en suveræn oplevelse i BreakoutRoom