Når du har udviklet et nyt produkt, eller måske har importeret et produkt eller flere, er det næste og mest naturlige skridt at tænke på, hvordan du vil sælge produktet. I denne artikel vil jeg komme med en række råd til, hvordan du kan få godt gang i salget af dit produkt. Jeg vil nævne nogle overordnede punkter, som du med fordel kan gøre dig overvejelser omkring.
Emballering og etikettering
Det første kunden ser, når han eller hun støder på dit produkt for første gang, er emballagen og eventuelt en etikette – også kaldet et klistermærke med logo. Vigtigheden af en indbydende emballage er derfor enorm. Her har du en gylden mulighed for at skille dig ud fra andre produkter og tiltrække købernes opmærksomhed. Tænk således over, hvilken emballage du vælger og sørg samtidig for at købe klistermærker med logo af høj kvalitet. Du kan bestille både emballage samt klistermærker med logo online.
Salgskanaler
Hvor skal dit produkt sælges? En vigtig – måske endda den vigtigste – detalje handler om, hvor du vil afsætte dit produkt. Skal det være i fysiske forretninger – fx dagligvareforretninger eller specialbutikker, eller vil du sælge dit produkt online på en webshop? Der er fordele og ulemper ved de fleste kanaler, men det centrale er, at du vælger den kanal, du tror på, kan sælge dit produkt. Det vil være mest fordelagtigt at distribuere dine produkter ud til så mange forskellige kanaler som muligt for at øge tilgængeligheden. Når det er sagt, skal kanalen naturligvis være relevant; her gælder som i mange andre tilfælde kvalitet frem for kvantitet.
Markedsføring
Hvordan du skal markedsføre dig, afhænger blandt andet af forrige punkt, nemlig hvor du vil sælge dit produkt. Men grundlæggende kan du starte med at brande din virksomhed. Det er givtigt, fordi det skaber troværdighed og tillid. Med hensyn til produkt-markedsføringen kan du kaste et blik på mange digitale kanaler, som ikke er til at komme udenom i dag. Det kan for eksempel være Facebook, Instagram, LinkedIn eller Google. Har du ikke ekspertise i markedsføring og de digitale kanaler, vil jeg anbefale, at du allierer dig med én, der kan lægge en strategi og hjælpe dig med at udføre denne. Der findes også mange digitale bureauer, der kan være behjælpelige med sådan en opgave.