At renovere sit badeværelse er en løsning, flere og flere gør sig brug af i dag. De ældre badeværelser udskiftes, og der implementeres i høj grad nye teknologiske løsninger og moderne tiltag i hjemmets badeværelse. Hvis du står og skal renovere dit badeværelse, er der flere overvejelser, du kan gøre for at skabe et funktionelt og stilfuldt rum. I denne artikel vil vi komme med forslag til elementer, du kan overveje inden renoveringen.
Overvej badeværelsets interiør
Du kan med fordel overveje, om badeværelset skal have et stående eller væghængt toilet. Her vil man kunne se på rummets størrelse og dine personlige præferencer. Et væghængt toilet kan skabe et mere rummeligt udtryk, mens et stående toilet kan være lettere at installere. Hvis pladsen er god i rummet, kan en vaskesøjle med integreret vaskemaskine og tørretumbler være en praktisk løsning at implementere. Dette sparer både plads og gør tøjvasken mere bekvem. Et element der også skal overvejes, når man renoverer et badeværelse, er hvilken type bruser og/eller badekar man ønsker. Har man ikke så meget plads, kan man i forbindelse med renoveringen overveje, om man skal bygge ud, sådan at man får plads til en større bruseniche eller et badekar.
Praktiske overvejelser inden du renoverer dit badeværelse
Der er en række praktiske overvejelser, du kan gøre dig i forbindelse med renovering af dit badeværelse. Det kan være, at du overvejer at implementere gulvvarme i rummet, da dette bidrager til et behageligt rum at træde ind i. Gulvene er ofte kolde på et badeværelse, hvorfor det kan være en god ide at overveje gulvvarme som løsning.
Det næste du kan overveje, er materialevalget til dit badeværelse. Her kan fliser tages i betragtning, da det er en holdbar løsning, som er vandafvisende. Der er et hav af flisetyper, farver og mønstre, som alle er lette at rengøre. En sidste praktisk overvejelse du kan gøre, er belysningen i badeværelset. Du kan overveje om du ønsker lamper eller spots, eller en kombination af disse to. De indbyggede spots kan give et moderne og rent indtryk.
Rådgivning til renovering af badeværelset
Når du planlægger din badeværelsesrenovering, er det vigtigt at udregne og overveje de muligheder, der er for renoveringen. Det kan være svært at måle og regne på selv, og her kan det være bnehjælpeligt med hjælpe udefra. Det kan være en god ide at få en byggerådgivers hjælp til renovering af badeværelset, da de besidder en bydere ekspertise og erfaring på området. Især hvis du ønsker et større badeværelse, og mangler indsigt i hvordan man bedst kan ombygge det eksisterende, så vil en byggerådgiver kunne komme dig til undsætning. De ville kunne komme med alternative og velbegrundede løsningsforslag, som du måske ikke selv havde fundet frem til. Ved at benytte en byggerådgiver til renoveringen, kan du træffe velinformerede beslutninger og skabe det badeværelse, som du drømmer om.