Den aktive livsstil: Sådan kommer du i gang med at motionere

Motion er én af den sunde livsstils kerneelementer. Men hvis du over længere tid har været lidt for god til at forsømme den daglige eller ugentlige motion, er det ikke overraskende, hvis du oplever problemer med at komme i gang igen. Og så kan du med fordel læse med nedenfor. Vi giver dig nemlig fem gode råd, der kan hjælpe dig godt på vej til en regelmæssige motionsrutine. 

Find den rette motionsform 

Først og fremmest er det essentielt, at du finder den rette motionsform. Alle mennesker er forskellige, og hvor nogle foretrækker hård styrketræning, er andre mere til for eksempel pilates. 
 Den rette motionsform afhænger både af dine interesser og af, hvad du håber på at kunne få ud af motionen. Hvis du håber på at kunne smide et par kilo, kan løb være et rigtig godt sted at starte. Ønsker du derimod en større kropslig fleksibilitet, kan du overveje at begynde til yoga i stedet. Tjek her for masser af inspiration. 

Planlæg 

Én af grundene til, at mange mennesker forsømmer motionen, er, at de overbeviser sig selv om, at de ikke har tid. Men hvis du distribuerer din tid ordentligt, har du plads til langt mere i dit skema, end du måske går og tror. Anbefalingen lyder, at du motionerer 30 minutter om dagen i gennemsnit. Sæt 3 x en time i løbet af ugen, og læg gerne dine træningssessioner på nogle nogenlunde faste tidspunkter. 

Start blødt ud 

Hvis det er lang tid siden, du sidst har motioneret, bør du starte blødt ud. Træner du for intensivt, risikerer du nemlig både at overbelaste dig selv mentalt og fysisk. Når du træner, må det gerne være hårdt, men så snart det begynder at gøre ondt, bør træningen ophøre med det samme. Hjemmetræning er populært blandt rigtig mange af os, og hvis du også gerne vil træne hjemme, kan du med fordel finde nogle online videoer, som kan hjælpe dig med at udføre træningen korrekt. Mange af de videoer, du kan finde på for eksempel YouTube, er gratis. 

Spis ordentligt 

Motion og ordentlig kost går hånd i hånd. Der er ikke meget idé i at træne flere gange om ugen, hvis du samtidig opretholder en række usunde madvaner. Ligesom det heller ikke giver mening at spise sundt uden nogensinde at bevæge sig. 
 Når du begynder at spise sundere, vil du opleve, at din motivation for at træne også stiger. Ifølge eksperterne tager det omtrent en måned at vænne sig til en ny rutine, og efter den første måned med motion og sund mad, vil du garanteret kunne begynde både at mærke og se nogle markante forskelle. Find din nye motionsform i dag og kom så i gang med træningen. Din krop vil helt sikkert takke dig for det.