Adobe Commerce vs. Shopify

Mange virksomheder har succes med at drive en webshop. Mange personer drømmer også om at have deres egen webshop. Uanset hvilket scenarie, der passer til din situation, er det en god idé at kende dine muligheder i forhold til, hvilket webshopsystem, der passer bedst til dine behov.

Selvom din virksomhed allerede har en eksisterende webshop, har du mulighed for at flytte webshoppen over i et nyt webshopsystem, der måske passer bedre til din virksomheds behov.

To af de mest populære platforme på markedet er Adobe Commerce (tidligere kendt som Magento) og Shopify. Men hvad adskiller dem? Og hvilken platform passer bedst til dine behov? Det kan du finde svar på herunder.

Omkostninger til webshopsystemet

Shopify er kendt for sin enkle prissætning og tilbyder forskellige abonnementsplaner, der passer til forskellige virksomhedsbehov og budgetter. Derfor vil du højst sandsynligt også kunne finde et abonnement, der passer til din virksomhed. Priserne for disse abonnementer varierer afhængigt af funktionerne og mulighederne, men inkluderer normalt en månedlig abonnementsafgift samt transaktionsgebyrer.

På den anden side er prissætningen for Adobe Commerce noget mere kompleks og kan være dyrere, især for større virksomheder. Ud over den månedlige abonnementsafgift skal virksomheder også budgettere for hosting, udviklingsomkostninger og eventuelle tilpasninger. Her skal du være opmærksom på, at du har 2 forskelige muligheder: Adobe Commerce, som er en komplet, hostet løsning, samt Magento Open Source, som er en open source-løsning, som du selv skal hoste. Derfor kan der også være store prisforskelle her.

Tilpasningsmuligheder og fleksibilitet

Både Adobe Commerce, Magento Open Source og Shopify har mange tilpasningsmuligheder og er udviklet som fleksible systemer. Der er dog nogle vigtige forskelle, du skal kende.

Magento Open Source giver som udgangspunkt adgang til en række forskellige funktioner, men der kan være et stort behov for at få specialudviklet de ønskede funktioner.

Shopify og Adobe Commerce har i stedet indbygget en lang række funktioner og plugins, som kan tilføjes efter behov. Det giver altså en stor fleksibilitet for de to systemer. Det, der især adskiller Adobe Commerce fra Shopify, er Adobe Commerces komplekse udvidelser, der i høj grad også er målrettet B2B-virksomheder.

Selvom Shopify tilbyder en vis grad af tilpasning, er det ikke lige så omfattende som Adobe Commerce. Platformen er mere skræddersyet til mindre virksomheder og iværksættere, der har brug for en hurtig og nem måde at komme i gang med e-handel, hvorimod Adobe Commerce er ideelt til større virksomheder med komplekse behov og store mængder produkter.

Hvad skal du så vælge?

Valget mellem Adobe Commerce og Shopify afhænger i sidste ende af dine virksomhedsbehov, budget og langsigtede mål. Hvis du har brug for en skræddersyet løsning med masser af tilpasningsmuligheder, kan Adobe Commerce være det rigtige valg for dig. Hvis du derimod har brug for en hurtig og enkel løsning, der er nem at administrere, kan Shopify være det bedre valg. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at undersøge begge platforme grundigt for at træffe den rigtige beslutning for din virksomhed.